Jeg kom til Moskva for at igangsætte en målestation som vores firma tidligere havde leveret til Telenor. Heldigvis var folkene fra Telenor taget derop i forvejen og foretaget forarbejdet med at flytte målestationen rent fysisk. Mit arbejde var der ingen ben i, men den russiske mentalitet kræver lidt tilvænning, så vidt jeg kunne se, bruger man ikke at afslutte en personlig kontakt med en hilsen. F.eks. i en bank når ekspeditionen er afsluttet vender kassereren sig bare - og man forlader stedet. Det samme på stedet hvor vi indstallerede stationen, folkene var meget flinke og hjælpsomme - hvis man husker at spørge det rigtige sted i kommando strukturen.
Da vi var færdige med arbejdet blev vi inviteret på 'te'. Dette viste sig at være det store pølsebord med rigelige mængder vodka. Undervejs blev der holdt taler "om vores fremtidige gode samarbejde" af stationschefen og den tekniske chef - hver gang afsluttet med at vi skålede og bundede vodka glasset. Da 'te' arrangementet var afsluttet forsvandt stationschefen bare og de menige teknikere hjalp os ned til den ventende taxa.
Efter de første par vodkaer under 'te'-seancen valgte valgte jeg at begynde at bide vodkaen over, men det var tydeligt at dette reducerede respekten for min person. Jeg blev belært om at det var jo ikke så store glas, så dem burde en mand da kunne klare (ca. Dobbelt snapseglas). Teknikeren, Misca, som skulle passe målestationen fremover holdt sig sandelig heller ikke tilbage, han tog rigeligt for sig - også selvom han havde vagt resten af aftenen. Vi skulle heldigvis kun i byen bagefter.