Som rejsende i vest Europa er man vandt til at man kan klare sig næsten overalt med et Visa kort, måske suppleret med et Mastercard. I Moskva er dette ikke en farbar vej. Du bør udstyre dig med en god håndfuld US $ inden du tager afsted. Næsten alle steder tager de dollars til en acceptabel kurs. Dit kredit kort kan stort set kun anvendes i banker, samt i hæve automater. Hæve automaterne er OK, men du kan kun hæve op til 1000 Rubler (ca. 270kr.) af gangen og så lægges der jo 30 kr. gebyr til hver gang. Et par Amerikanere jeg mødte, havde konstateret at rejsechecks kun kunne anvendes til at tørre sig bagi med.